Forside / Cases / Nyt stråtag og renovering

Nyt stråtag og renovering · Jystrup · April 2026

Nyt stråtag og renovering af landejendom ved Jystrup

Store dele af taget stod til udskiftning. To tagflader var stadig så gode, at de kunne blive - og et vindue der var 7 cm for bredt, endte som husets flotteste detalje.

BygningstypeLandejendom
OpgaveNyt stråtag og renovering
Omfang180 m² nyt tag
110 m² renoveret
PeriodeApril 2026
Forventet levetidNyt tag ca. 40 år
renovering 20-25 år

Udfordringen

Store dele af taget var helt nedslidt og stod til en komplet udskiftning. To af tagfladerne var dog stadig i så god stand, at de kunne bevares og renoveres. I den forbindelse monterede vi to nye vinduer i kvistene.

Resten af opgaven var lige til at gå til: nedtagning af det gamle tag, udskiftning af vindskeder samt de dårlige lægter, og til sidst opbygning af det nye tag.

Løsningen

Kunden fik et tilbud, hvor målet var at bevare så meget som muligt af det eksisterende tag. Vi udførte nyt træarbejde i form af nye vindskeder og renovering af kvistene, og derudover fjernede vi en gammel skorsten.

Alle skotrender blev udskiftet til nyt tag. I den forbindelse opbyggede vi en såkaldt mussetrappe. Det er en specialiseret lægtekonstruktion, der sikrer, at tækkerørene i skotrenderne får den helt rigtige hældning. Den korrekte vinkel er afgørende for, at vandet ledes ordentligt væk, hvilket forlænger tagets levetid med mange år.

Vi monterede desuden to nye vinduer i kvistene. Det mindste vindue blev udskiftet 1:1, mens den store kvist skulle have et markant større vindue. Her bevarede vi så meget af den eksisterende kvistkonstruktion som muligt og udvidede den til det nye vindue.

Udfordringer undervejs

Udfordringen opstod indvendigt, da lysningen skulle laves. Det nye vindue var 7 cm for bredt til at være mellem spærene.

I samråd med kunden valgte vi at lave en løsning med synlige spær i lysningen - en detalje, der efter min mening endte med at blive utrolig flot.

Resultatet

Resultatet er meget tilfredsstillende. Huset står med et nyt tag på de flader der ikke kunne reddes, og med to renoverede flader der kan holde mange år endnu.

Kunden skrev bagefter en anmeldelse på Trustpilot.

Før og efter

Huset før og efter

FørLandejendommen før arbejdet med mørkt, mosgroet stråtag set fra gårdspladsen
Sådan så taget ud, da vi kom. Mørkt, groet til og slidt ned.
EfterLandejendommen med nyt stråtag set fra haven efter arbejdet
Og sådan står huset nu. To flader er lagt om, to er renoveret.
Undervejs

Sådan foregik det

Nærbillede af det gamle stråtag, mørkt og groet til i mos langs vindskeden
Det gamle strå tæt på. Vindskeden var groet til.
Taget taget ned til lægterne med stillads omkring huset
Ned til lægterne. De dårlige lægter og vindskederne blev skiftet.
Tækkemand på stilladset mens den nye tagflade bygges op
Opbygningen af den nye tagflade i gang.
Halvdelen af taget er tækket, resten er dækket med presenning
Halvvejs. Den ene side færdig, den anden dækket til.
Den nye tagflade i lyst strå med kragetræer langs rygningen set fra vejen
Kragetræerne langs rygningen.
Den færdige indvendige lysning med synlige spær omkring det nye kvistvindue
Lysningen indvendigt. Spæret fik lov at blive synligt.
Kundens ord

»Vores hus har fået en makeover af en anden verden. Smuk blanding af renoveret gammelt tag og ny tænkning. Mega høj faglig standard. Søde og imødekommende tækkefolk. Leveret til tilbudt pris uden dikkedarer.«

Karen Brinck · Trustpilot, 9. juni 2026

Dit tag

Skal vi kigge på dit stråtag?

Fortæl hvad der er galt, så vender vi tilbage med et tilbud. Det er gratis og uforpligtende.

Få et tilbud