Profil

Stolthed omkring håndværket

Tækkekollektivet er først og fremmest et firma med respekt for det gamle håndværk, men samtidig er vi også et firma, der prøver at tænke stråtaget med ind i den moderne byggekultur.

Gode opgaver og et godt samarbejde med kunderne er hvad der motiverer os, og vores stolthed omkring håndværket gør også, at vi er kompromisløse, når det gælder kvaliteten af det færdige produkt, vi leverer.

Vision for Tækkekollektivet

Vi er alle tre i den ret heldige situation, at hverken er penge eller status motiverer os. Vi mødtes omkring vores interesse for gammelt og godt håndværk, og har en klar vision om både at nørde og dyrke dette, men det er i høj grad også en vision om at udforske alt hvad man ellers kan med tækkerør som byggemateriale. Vi er ikke bange for at udfordre den gældende praksis og kutyme, så længe det bliver gjort med respekt, godt håndværk og et bæredygtigt mindset.

Et miljøvenligt og bæredygtigt tag

Vi har en kæmpe interesse for økologisk og bæredygtigt byggeri. Tækkerør er i den grad et naturmateriale og det har vi kæmpestor respekt for. Det at man kan ”hive det op af jorden”: at det er så simpelt og jordnært, som det er, er enormt fascinerende for os. Vi synes at når vi nu har et materiale, der fungerer så godt, så fortjener det også at blive brugt.

I fremtiden bør stråtaget bliver en endnu større del af det bæredygtige byggeri, og vi vil gøre vores til at det sker.


Martin

Min vej til tækkefaget var lidt snørklet, og jeg måtte igennem det meste af uddannelsen til fysioterapeut, før jeg en dag stod og gloede op på mit eget stråtag, og begyndte at spekulere over om det egentlig ikke ville være en ret spændende levevej. I dag er jeg meget glad for at jeg dengang tog en beslutning om at skifte spor.

Jeg er far til to helt fantastiske børn, og bor sammen med min kæreste, Mette. Bevægelsesnørderi i forskellige afskygninger er det jeg bruger min fritid på, men min helt store passion må siges at være klatring.

Nikolaj

Jeg kom til faget af ganske mange omveje, og har både fungeret som lokomotivfører, kunsthandler og tourmanager for et rockband, inden jeg til slut fandt ud af at jeg havde brug for at producere noget med mine hænder.

Jeg er far til to dejlige døtre. Sideløbende med firmaet underviser jeg i pilates og er også meget bevægelses interesseret. Min passion er dog løb og pilates.

Så hellere en aften i løbesko end foran Tv’et. 

Vil du have gode tilbud på tækkearbejde og stråtag?

Meld dig til vores nyhedsbrev, så samler vi lidt gode tilbud og godt læsestof. Du kan altid melde dig fra igen med et enkelt klik.